Nedenstående tilgængelighedsfunktioner understøttes i LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight. Hvis du vil dele feedback om dine oplevelser med disse funktioner, skal du gå til Feedback om tilgængelighed.
Generelt
Forhåndsvalgte tilgængelighedsindstillinger
I den første lancering kan spillere vælge følgende forudindstillinger:
- Tilgængelighedsindstillinger for syn
- Tilgængelighedsindstillinger for hørelse
- Tilgængelighedsindstillinger for bevægelighed
- Transportsyge
Spring begivenheder over
Man kan springe hovedbrud og kampe over via pausemenuen, hvis denne indstilling er slået til. Du kan se, om en begivenhed kan springes over, i skærmmenuen.
Valg af sværhedsgrad
Spillere kan vælge mellem tre sværhedsgrader. To af dem (Klassisk og Kappeklædt hævner) har ingen “game over”-tilstand.
- Klassisk: En traditionel LEGO-oplevelse med uendelige liv og færre fjender.
- Kappeklædt hævner: Lige dele fokus på kampe og historie med uendelige liv, flere fjender og større fokus på avancerede fjendetyper.
- Dark Knight: Stort fokus på kampe med flere fjender og større fokus på avancerede fjendetyper. De fleste missioner har begrænsede liv.
Mist sten ved nederlag
Kan slås til og fra for at forhindre tab af sten ved nederlag.
Gem automatisk
Spillet gemmer automatisk, når spilleren gør fremskridt. I historiemissioner er der flere gendannelsespunkter i løbet af missionen, så spilleren ikke risikerer at miste for mange fremskridt, hvis spillet lukkes. Spillets åben verden-indhold bliver gemt, hver gang en spiller får en ny samlegenstand eller gør betydelige fremskridt i en begivenhed.
Sæt på pause når som helst
Spillet kan sættes på pause under spil- og filmsekvenser.
Spilleren skal manuelt trykke sig videre fra indlæsningsskærme for at sikre, at de er klar til at fortsætte.
Gense vejledninger
Vejledninger og tips kan genses når som helst via pausemenuen.
Taletekst-log
Den senest afspillede dialog kan gennemses i tekstformat.
Visuelt
Bemærk: Vi har planer om at introducere understøttelse af skærmoplæsning i en kommende opdatering. Hold øje med kommende opdateringer.
Lydbeskrivelse
Slår lydbeskrivelser til, som beskriver begivenhederne på skærmen under filmsekvenser.
Højkontrast-funktion
Højkontrast-funktion får relevante spilelementer til at lyse op, så de er lettere at finde. Farver for specifikke elementer kan justeres individuelt eller via forudindstillinger. Baggrunde er som standard falmet, når denne indstilling er slået til, men de kan slås til igen. Konturen af genstande og figurer kan slås til og fra i denne tilstand.
Farveblindhed
Minispil og skærmmenu-elementer, der bruger farve til at formidle information, bruger også en anden metode til at overlevere relevante oplysninger (f.eks. former).
Effekter i fuld skærm
Effekter i fuld skærm kan slås til og fra som en samlet gruppe eller individuelt. Effekter, der kan tilpasses, omfatter farveafvigelse, sløringseffekt, vignetter, posteffekter, vejreffekter, gentagelseseffekter, bloom og dybdeskarphed.
Størrelse på tekster
Du kan vælge mellem tre tekststørrelser.
Undertekster
Du kan slå undertekster til, som transskriberer al den væsentlige dialog og stemningsreplikker. Talerens navn er inkluderet.
Størrelse på undertekster
Du kan vælge mellem tre undertekststørrelser.
Undertekstens baggrund
Undertekstens baggrundsgennemsigtighed kan tilpasses (standard: 100 %).
Visning af skærmmenu
Skærmmenuens visning kan indstilles til Altid eller Dynamisk.
Markørvisning
Hovedmarkører (for eksempel missionsmarkører) kan indstilles til Altid, Dynamisk eller Aldrig.
Justerbart synsfelt
Synsfeltet kan justeres fra 60 til 90 grader (standard: 75).
Tilpasninger af dynamisk synsfelt
Ændringer i synsfeltet, der er motiveret af hændelser i spillet, kan tilpasses i styrke eller slås helt fra.
Tilpasning af kamerarysten
Kamerarysten kan tilpasses i styrke eller slås helt fra.
Permanent prik i midten
En valgfri prik i midten kan slås til for at mindske transportsyge under spil.
Nulstilling af kameraets tredjepersonsvinkel
Kameraet vil forsøge at holde sig bag spillerens figur. Nulstillingshastigheden kan tilpasses.
Auditiv
Lydstyrke
Du kan justere lydstyrken for spillets overordnede lyd, musik, lydeffekter og dialog.
Undertekster for hørehæmmede
Undertekster for hørehæmmede kan slås til ved vigtige lydeffekter.
Voiceover-ikoner
VO-ikoner kan slås til for at vise, hvem taler i spillet.
Nattilstand
Reducerer volumenforskellen mellem høje og stille lyde.
Lydoutput
Du kan vælge følgende lydprofiler: Standard, hovedtelefoner, soundbar, hjemmebiograf, fjernsynshøjttalere og mono.
Bevægelighed
Ny konfiguration af styring
Alle spilinput, bortset fra kortet og pauseknapper, kan konfigureres på ny.
Konfiguration af styrepinde
Styrepindens konfiguration kan byttes rundt. Som standard styrer venstre styrepind figurens bevægelse, mens højre styrepind styrer kameraet.
Omvendt kamerastyring
Du kan bytte rundt på kameraets styring. Du kan bytte rundt på X- og Y-aksen separat.
Controller-deadzone
Den enkelte styrepinds deadzone kan tilpasses individuelt.
Kameraets følsomhed
Du kan tilpasse kameraets følsomhed, herunder separat sigtefølsomhed.
Lås fast på mål
Når du bruger dine gadgets’ sigtefunktion, så låser du dig automatisk fast til mål, der er tæt på sigtekornet.
Målsporingshjælp
Sigtehjælp ved brug af gadgets kan justeres til høj, lav eller fra.
Justerbar spilhastighed
Spillets hastighed kan sænkes, så det bliver nemmere at gennemføre tidfølsomme opgaver. Standardhastigheden er 100 %, men du kan vælge mellem en hastighed på 90 %, 75 % og 50 %.
Gadgets’ sigtefunktion
Du kan vælge, om sigtefunktionens input skal holdes nede eller slås til og fra med et tryk.
Hurtigskydende gadgets
Tilpasser inputmetoden for brug af gadgets. Gadgets i sigtefunktion kan bruges, hver gang gadget-knappen bruges, eller kan indstilles til kontinuerlig brug, så længe input-knappen holdes nede.
Input-knapper, der holdes nede
Input, der skal holdes nede, kan ændres til input ved gentagne tryk.
Input ved gentagne tryk på en knap
Input ved gentagne hurtige tryk kan ændres til input, der skal holdes nede.
Interaktioner med én berøring
Når denne indstilling er slået til, ændres de fleste interaktioner, hvor en knap skal holdes nede, samt input ved gentagne tryk til et enkelt knappetryk.
QTE gennemføres automatisk
QTE-opgaver kan indstilles til automatisk gennemførelse. Det er ikke muligt at fejle en QTE-opgave uanset indstillinger.
Forenklede QTE-input
Når dette er slået til, skal du blot trykke på en valgfri knap eller holde den nede, når en QTE-prompt dukker op. Det er ikke muligt at fejle en QTE-opgave uanset indstillinger.
Tilpasning af adaptiv aftrækker (kun for trådløs DualSense®-controller)
Adaptive aftrækkere kan tilpasses.
Foretræk tastaturforslag (kun for pc)
Når denne er slået til, vises der tastaturforslag i stedet for museforslag, hvis muligt.
Feedback på tilgængelighed
Tilgængelighed (også kendt som a11y) betyder, at man forsøger at undgå og rette op på alle unødvendige barrierer eller modstand, der kan forhindre spillere med forskellige handicap i at spille. Vi tror på, at spil er for alle og stræber efter at udvikle tilgængelige spil for alle vores spillere.
Dette inkluderer spilproblemer relateret til enhver form for handicap, der påvirker for eksempel synet, bevægelser, hørelsen, kognitive evner og andet såvel som ethvert problem relateret til lovgivning for tilgængelighed såsom FCC’s CVAA (21st Century Communications and Video Accessibility Act).
Send en mail til able@wbgames.com, hvis du oplever problemer med tilgængeligheden (a11y). Hvis du oplever andre problemer, der ikke er relateret til tilgængelighed, kan du kontakte os ved at klikke her og sende en anmodning.