Ren installation
Hvis du har installeret filmodifikationer, og du oplever, at spillet lukker ned uventet efter en spilopdatering, anbefaler vi, at du fjerner disse modifikationer og sletter spillets installationsmappe. Det kan du gøre for hver spilplatform via nedenstående nævnte menuer:
Steam
- Bibliotek > LEGO Harry Potter Collection > Højreklik > Administrer > Gennemse lokale filer
Når du har slettet installationen, kan du geninstallere spilklienten via Steam Store.
Uddaterede eller forkerte/beskadigede video- og/eller lyd-drivere.
Du skal først sørge for, at du har de mest opdaterede video- og lyd-drivere til dit system. Du finder dem ofte ved at gå til hjemmesiden for dit systems producent og besøge driver-opdateringssiden for din model. Du kan også downloade opdaterede drivere direkte fra din video- eller lydkortproducent, hvis du vil vide, hvilken slags kort det er. AMD og NVIDIA tilbyder også "automatiske driver"-installationer, hvis du ved, at du har et kort fra AMD eller NVIDIA, men ikke ved, hvilken model det er.
AMD-driverhjemmeside med automatisk downloadværktøj til driver
NVIDIA-driverhjemmeside med automatisk downloadværktøj til driver
Direct X-opdateringer
Direct X er et software, som spillet bruger til at kommunikere med på din pc, og hvis den er forældet kan det for eksempel føre til, at spillet lukker ned uventet eller andre problemer. Direct X opdateres via Window Update.
Du kan manuelt søge efter Windows-opdateringer ved at følge nedenstående trin:
- Vælg Start-knappen på din pc.
- Vælg Indstillinger> Opdatering og sikkerhed > Windows Update
- Vælg Søg efter opdateringer.
Du kan læse mere om, hvordan du bruger Windows Update her.
Overclocking eller Turbo Boosting-komponenter
Hvis et element i din computer oplever Overclocking eller Turbo Boosting, for eksempel dit grafikkort, anbefaler vi, at du nulstiller denne del eller dele til fabriksindstillingerne. Dette kan forhindre yderligere nedbrud i at ske.
Beskadiget spilinstallation
Det kan ske, at din installation af spilklienten er beskadiget. Du kan følge nedenstående trin til at tjekke spilinstallationens status. På den måde kan du sikre dig, at alle spillets filer er intakte.
- Gå til dit bibliotek i Steam
- Find titlen i din liste over spil, højreklik på den, og vælg Egenskaber
- Klik på fanen Installerede filer
- Her skal du vælge "Bekræft demofilers integritet"
Du kan også prøve at afinstallere og geninstallere spillet, hvis det er nødvendigt:
- Åbn Steam, og klik på Bibliotek
- Højreklik på spillet, og vælg Afinstaller
- Når spillet er afinstalleret, kan du geninstallere spillet ved at venstreklikke på spilnavnet i dit Bibliotek og vælge "Installer" på spilsiden, der dukker op.
Spilydelse påvirket af indstillinger
Højere indstillinger øger belastningen af dit systems hardware generelt, også selvom dit system overstiger minimumskravene til spillet.
Systemets minimumskrav er en liste over det grundlæggende hardware, som spillet skal bruge for at fungere, men typisk på en profil med begrænsede grafikindstillinger.
Selv hvis dit system overholder minimumskravene eller de anbefalede systemkrav til spillet, kan indstillinger, der forbedrer grafikken, i tilgift godt komme til at påvirke spillets ydelse og stabilitet negativt.
Vi anbefaler, at du bruger en profil med begrænsede grafikindstillinger i spillets Indstillinger, hvis du oplever problemer med spillets ydelse og/eller stabilitet.
RGB-indstillinger for tastaturet
Hvis dit tastatur understøtter særlige RGB-indstillinger, kan det forårsage ydelsesproblemer ved opstart, indlæsning og/eller under selve spillet. Du kan afhjælpe dette ved midlertidigt at deaktivere de særlige farveindstillinger ved at redigere i følgende konfigurationsfil:
- Tag til C:\Users\[user]\AppData\Local\ExampleGame
- Find Usersettings.ini, og åbn filen i Notepad
- Slå RGBPeripherals fra og RGBKeyLighting til
- Gem Usersettings.ini
Problemer knyttet til antivirusprogram
Hvis du har svært ved at starte spil på din pc, fordi dit antivirusprogram putter spilfilerne i karantæne, kan du løse dette ved at føje den ramte spiltitel til din liste over undtagelser.
Andre programmer
Spil kræver generelt meget af systemet. Prøv at lukke så mange overflødige programmer som muligt, inden du starter spillet op. Gå til hjælpesiden for dit antivirusprogram for at finde en "spiltilstand" eller en lignende mulighed, og slå den til, inden du starter dit spil.
I sjældne tilfælde kan du prøve en "ren start" af Windows. Dette er et midlertidigt trin og bruge for det meste kun til at afgøre, om det har en indflydelse på spillets ydelse eller stabilitet, hvis der lukkes ned for alle ikke-Windows-specifikke applikationer og opstartselementer. Når spillets ydelse er blevet testet, skal man udføre ren start-trinnene i omvendt rækkefølge og genstarte Windows, som man plejer.
Du kan se den officielle Microsoft-vejledning til, hvordan man udfører en "ren start" her, men sørg for at følge instrukserne meget nøje, for du kan komme til at påvirke systemets evne til at starte op, hvis det gøres forkert.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.